Fortsæt til indhold

Dronepilotuddannelsen

Kursusdage: 5   Pris: 24.995 DKK ex moms

Er der ingen datoer, der passer dig? Benyt kontaktformularen og skriv dig op til at få besked, når der kommer nye datoer.

Kvalitetsuddannelse for

Erhvervslivet

Den 31/12-2020 trådte to nye EU forordninger og en ny dansk dronebekendtgørelse i kraft. Det betyder, at BEK 1256 og BEK 1257, bydrone- og landdronebekendtgørelsen, er ophørt.

De nye regler medfører, at du på sigt i Open Category kan flyve med droner op til 4 kg i byen samt op til 25 kg på landet*. På dette samlede uddannelsesforløb får du muligheden for at tage alle kompetencecertifikaterne: Open A1/A3 + Open A2.

Du får samtidig også en gennemgang af de professionelle droner på markedet samt mulighed for praktisk flyvetræning med dem, så du bedst muligt kan få integreret de rigtige droner på arbejdspladsen.

WeFly sætter en stor ære i kvalitetsundervisning, hvor vi med små hold og integrering af praktisk flyvning på alle uddannelser fokuserer på, at du selv bliver i stand til at løse professionelle droneoperationer til gavn for erhvervslivet.

Uanset hvilken pakke du vælger, indeholder dronepilotuddannelsen altid:

  • Klasseundervisning til Open A1/A3 + Open A2
  • Praktisk flyvetræning med professionelle droner
  • Gennemgang af de professionelle droner på markedet
  • Erhvervsmæssig tilgang til undervisningen med konkrete cases
  • Maks. 10 deltagere pr. hold og altid med forplejning

Traditionel klasseundervisning

I undervisningen gennemgår vi alle obligatoriske emner til teoriprøverne. Her fokuserer vi på, at du ikke blot består - men at du forstår! Det kan lyde smart, men det er en vigtig skelnen for os.

Emnerne er:

  • Luftfartssikkerhed
  • Luftrumsrestriktioner
  • Luftfartsregler
  • Menneskelig ydeevne og menneskelige begrænsninger
  • Operationelle procedurer
  • Generel viden om UAS'er
  • Beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse
  • Forsikring
  • Sikkerhed
  • Meteorologi
  • UAS-flyvepræstation
  • Tekniske og operationelle foranstaltninger til afbødning af risici på jorden

​Teoriprøverne vil blive afholdt som en del af uddannelsen og består af 40 + 70 multiple choice spørgsmål.

Du skal have 75% rigtige for at bestå.

Personlig praktisk flyvetræning

Vores praktiske flyvetræning har til hovedformål at gøre dig tryg i at kunne foretage professionelle droneoperationer i bymæssigt område.

Du vil samtidig også modtage et diplom, som bevis på gennemførsel af den praktiske dronetræning.

For at opnå Open A2 kompetencecertifikat skal piloten på ethvert givet tidspunkt kunne demonstrere at:

  • Kunne operere en klasse C2 drone inden for begrænsningerne
  • Gennemføre alle manøvrer på en glidende og præcis måde
  • Udvise god dømmekraft og luftmandskab
  • Benytte den teoretiske viden
  • På alle tidspunkter have kontrol over dronen, således at der aldrig er tvivl om et sikkert udkom
  • Udvise sikker og kontrolleret flyvning i både GPS, manuel (ATTI) og automatisk flyvetilstand på dronen

Der er droneleje inkluderet i alle pakker, så du trygt kan få praktisk erfaring med vores droner.

Gennemgang af droner

  • Hvilke professionelle droner er der på markedet?
  • Hvilke fordele og ulemper har de?
  • Og hvordan får du bedst skabt mest værdi med din droneinvestering?

På uddannelsen har vi inkluderet et modul omkring valg af droner og hvilke overvejelser du bør gøre dig.

Vi medbringer flere droner fra vores Showroom, så du kan se, røre og ikke mindst prøveflyve under den praktiske træning.

Indeholder også

Dronepilotuddannelsen

✔ Udvidet praktisk flyvetræning
Opnå langt større tryghed i den praktiske brug af din drone. Vi går i dybden med ATTI-mode flyvning og øver udvidede flyveteknikker.

✔ Grundlæggende kamerateknikker
Vi sætter fokus på dronens kamera og stiller samtidig skarpt på komposition, ND filtre, objektiv, redigering, formatter og workflow.

✔ Grundlæggende inspektion og mapping
Du får introduktion til de mest gængse softwareprogrammer til inspektion og mapping og du får underviserens tips og tricks ift. opløsning og detaljegrad.

Krav for deltagelse

Du behøver ikke at have investeret i en drone inden uddannelsen. Men har du gjort det, er du velkommen til at tage den med, da vi har inkluderet praktisk flyvetræning. Vi stiller også professionelle droner til rådighed - uden ekstraudgift.

Der er intet krav om teoretisk eller praktisk forberedelse inden uddannelsen. Men vi fremsender ved tilmelding vores egetudviklede kursusmateriale, skrevet af tidligere piloter, så du har muligheden for at se, hvad der venter dig på uddannelsen.

Mød en tidl. deltager fra Beredskab Øst samt flere af WeFly's undervisere

Flere fra samme virksomhed?

Gør ligesom Brand og Redning og få et lukket firmahold.

Vi tilpasser uddannelsen til jer. Vi er fleksible på datoer og afholdelse kan finde sted enten hos jer eller hos os.

Flyv med os

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har nogen spørgsmål.

Træt af formularer? Så fang os på info@wefly.dk eller telefon: +45 7199 2491